Individuel Terapi
På denne side kan du læse om individuel terapi for gang til gang, og samtidig læse om de forløb jeg tilbyder i individuel terapi længere nede på siden.
Første session, lige meget om du vil have terapi fra gang til gang eller et forløb, er altid en intro session. Her får du får mulighed for at møde mig og finde ud af om jeg er den rigtige terapeut for dig, og jeg får mulighed for at høre lidt om din historie og det du kommer med.
I individuel terapi fra gang til gang arbejder vi med de udfordringer, der er mest presserende for dig. Oftest er det muligt at få en akut tid indenfor samme uge, så du kan komme i gang med at få hjælp hurtigt.
Individuel terapi fra gang til gang
Sted: Terapihuset, Bækkeskovvej 51, Brønshøj
Varighed: 90 min
Pris: 1000 kr.
Krop, køn og seksuel selvudvikling
Er sammenligning med andre, noget der fylder i dit liv? Eller har du svært ved at give dig hen rent kropsligt? Er du fanget i en forkert krop, er skamfuld over din lyst eller slås med selvtillid ved dit udseende? Dette forløb starter, hvor du er lige nu.
Er du på en rejse mod at gøre dig fri af gamle mønstre, der tynger dig? Eller er du et sted, hvor alting er gået i stå eller skræmmer dig? Så giv dig selv den gave at dykke ned i baggrunden for dit forhold til din seksualitet, og hvad du har med af “bagage”. I et trygt og tillidsfuldt rum ser vi på det tilknytningsmønster, som du har fået i “vuggegave”, og nærmer os de udfordringer, som du slås med. Når du kan se dit eget mønster, bliver det også muligt at ændre det. Med støtte kan du nu begynde at reparere gamle svigt, og ved at have ny opmærksomhed på grænser, kan du også sørge for, at de ikke længere bliver overskredet. Omsorg for dig og den DU er, giver plads til din rejse mod større kropsglæde og dejligere seksualitet. Er du polyamourøs, BDSM, Kink ell. LGBTQ+ kan du føle dig tryg i det terapeutiske rum med mig. Jeg har stor viden om og indsigt i disse baggrunde, både professionelt og privat.
Individuel terapi
Antal gange: 6 sessions
Længde pr gang: 90 minutter
Sted: Terapihuset, Bækkeskovvej 51, 2700 Brønshøj (eller online)
Pris: 5100 kr.
Familiemønstre
Slås du med et alt for følsomt sind, angst for at miste, tabe kontrollen eller blive forladt? I dette forløb finder du rum til at tale om dine kærlighedsrelationer og din familie. Vi ser på de udfordringer og tilknytningsmønstre du har fået i “vuggegave” og hvordan de kan spænde ben for det du allermest længes efter. Gennem indsigt kan du ændre dit mønster og bevæge dig hen til et tryggere sted og derved træde ind i en ny fase, hvor kærlighed erstatter angst, vrede og utryghed.
I et forløb af denne længde bliver der ro og fred til at fordybe sig. Arbejdet med at finde ud af, hvad man bærer med sig i sin familie”rygsæk” kan ofte være utroligt givende. Vi løfter stenene ud af din rygsæk- billedeligt talt. Dette giver følelsen af plads i dit liv, og lidt efter lidt, også en følelse af ikke at blive slugt af dine følelser gang på gang. At slæbe et utrygt tilknytningsmønster med sig fra sin barndom, tager lang tid at ændre. Men det er muligt. Jeg kan ikke love, at vi er færdige efter 8 gange, men du vil opleve en meget stærkere grounding, en evne til at sige fra og en større tryghed i dig selv. Du vil have en værktøjskasse, du kan tage frem når usikkerheden og utrygheden melder sig.
Individuel terapi
Antal gange: 8
Længde pr gang: 90 minutter
Sted: Terapihuset, Bækkeskovvej 51, 2700 Brønshøj (eller online)
Pris: 6600 kr.
Angsten ud af kroppen
Har du mistet håbet om en dag at blive fri for angst?
Er du opgivende, har måske haft kontakt med din læge eller det psykiatriske system, og føler det kun går den forkerte vej? Så er du den perfekte person til dette forløb. Her går vi dybere end symptom-behandling, og ser på dit liv og din fortid hele vejen rundt. Angst opstår ofte af et system der er overbelastet af gamle traumer. I terapi kan man dykke ned i hvordan disse traumer har skabt et mønster du reagerer med i dit liv og dine relationer. Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom, sagde en klog person engang, og det er nok forkert. Men når du bliver bevidst om dit mønster, kan vi sammen ændre det i terapi, - lidt efter lidt. Og når mønstret forsvinder, bliver angsten mindre, og giver plads til det liv, du drømmer om at leve. For mange føles det som sten, der bliver fjernet fra en rygsæk man slæber rundt på til dagligt. Og når rygsækken bliver lettere, kan du bedre reagere og der bliver plads til kreativitet, leg, kærlighed og ro. Jeg kan ikke love at dette sker på 8 gange terapi, men jeg kan forsikre dig for, at du vil opleve en mærkbar forandring. Du vil have en værktøjskasse til at deale med din angst, og så er du på vej til et nyt og bedre liv.
Individuel terapi
Antal gange: 8
Længde pr gang: 90 min
Sted: Terapihuset, Bækkeskovvej 51, 2700 Brønshøj
Pris: 6600 kr.